Teknik til køreprøven

Bilens teknik

I forbindelse med den praktiske prøve, vil du blive spurgt om bilens teknik, før du kommer ud og køre. Her er, hvad du skal kunne til din køreprøve.

 

Bilens udstyr

Du skal kunne udpege følgende betjeningsudstyr:

  • Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, lygter, blæser, el-bagrude.
  • Kontakt til positionslys, fjernlys, nærlys, blinklygter og havariblink.
    Pedal til kobling, speeder og bremse.
  • Gearstang og herunder gearenes placering samt parkeringsbremsegreb og rat.
  • Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås.


Du skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontrollys:

  • Speedometer og temperaturmåler
  • Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys, parkeringsbremse, ABS-bremser og eventuelt kontrollys for airbags samt fejl i bremsesystemet.


Du skal kunne kontrollere følgende:

  •  Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde.


Styretøjet:

Du skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt:

  • Der må normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved at hjulene straks følger rattets bevægelse (i biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor).
  • Væskestanden i en eventuel servo-væskebeholder skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min./max. mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.


Bremser:

Du skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved driftsbremsen er opfyldt:

  • Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet.
  • Bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk.
  • Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen (efter trykudligning.. tryk 4-5 gange hårdt på pedalen, så den bliver hård) dog synke et lille stykke, mens den holdes nedtrådt, og motoren derpå startes.
  • Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min./max. mærket, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.


Lygter, reflekser og horn

Du skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter, reflekser og horn er opfyldt:

  • Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
  • Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m).
  • Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.
  • Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.
  • Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig.
  • Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade.
  • Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
  • Hornet skal have en klar, konstant tone.